Tilbage til webshop

Facebook delings-billede - på den RIGTIGE måde

Det officielle råd fra Facebook er, at bruge et delings-billede på 1200x630 pixels. Men man skal passe på, ellers går det nemt galt.

Baggrund

Et Facebook billede (teknisk korrekt kaldet 'og:image') er det billede som vises på Facebook når nogen deler dit link.

Det er vigtigt at have et iøjenfaldende og funktionelt billede for at få mest ud af din SoMe omtale.

Du kan indstille dit "Facebook billede" der hvor du administrerer din webshop eller din hjemmeside. Fremgangsmåden er forskellig, så spørg din udbyder.

Når det går galt

Følger man anvisningerne fra Facebook selv (1200x630 pixels), så fungerer det ganske fint i opslag. Men det er kun den halve historie. Fordi hvad sker der når en person skriver dit link i en kommentar?

Pludselig bliver billedet ikke længere vist i et aflangt format (1.9:1) men i stedet i et 1:1 format, altså et kvadratisk billede.

Her kan du se hvad det har haft af konsekvenser for ejendomsmægleren home, som pludselig blot bliver til "om".




Det ser endnu værre for webshoppen Coolshop som ikke helt har styr på det primære billede (1.9:1). Det betyder at brugere på Facebook ser et stort billede med teksten "RISGARAN".






Løsningsforslag 1

Vores bud på den bedste løsning er at bruge et Facebook billede som er 1200x1200 pixels. Og så er det vigtigt at du ikke placerer noget essentielt i de grå områder!




  • Tag udgangspunkt i et billede som er 1200x1200 pixels
  • Brug et simpelt motiv med meget begrænset eller ingen tekst
  • Vær sikker på at du ikke har vigtige elementer i toppen og bunden




Løsningforslag 2

Følg anvisningen fra Facebook, men lad være med at placere noget til højre og venstre for dit logo. Ikke nok med det, brug en ensfarvet baggrundsfarve. På den måde kan Facebooks algoritme finde ud af at beskære det rigtige (læs: det tomme) område fra, når dit link deles med et kvadratisk miniaturebillede.




  • Tag udgangspunkt i et billede som er 1200x630 pixels
  • Brug et simpelt motiv med meget begrænset eller ingen tekst
  • Ensfarvet baggrund!
  • Tomt / intet indhold til højre og venstre på billedet


På denne måde er du sikret, at dit billede altid er brugbart, præsentabelt og funktionelt når dit link deles på Facebook - uanset om det deles i et opslag eller i en kommentar.



Lauritz.com begår til gengæld en anden fejl, idet de på ingen måder udnytter de tekster de har til rådighed


Bemærk! Når du har lavet ændringer til dit billede, så skal du enten vente på at Facebook selv opdager det (kan tage mange dage) eller også skal du tvinge Facebook til at hente din side forfra. Det kan du via deres debugger.

Er alt dette for teknisk eller for tidskrævende for dig, så kan du altid trøste dig med, at selv hvis du gør INGENTING, så ser din deling sandsynligvis bedre ud end DMIs :-)



Copyright © 2022 ideal.shop. All Rights Reserved.