Back to the webshop
Guides and articles / Diverse funktioner og muligheder / Cookiebanner og effektiv tracking

Cookiebanner og effektiv tracking



I denne artikel vil vi aflive nogle myter og misforståelser omkring cookiebannere og muligheden for at tracke brugere.

Men først får du lige de gode nyheder ved at bruge ideal.shop :-)

De gode nyheder

Har du en webshop hos ideal.shop, så kan du heldigvis glæde dig over, at vi har en række optimeringer klar til din webshop.

Super effektivt cookiebanner

I øjeblikket måler vi en accept-rate på hele 78% på vores standard cookiebanner (centreret og blokerende). Det er langt, langt over gennemsnittet.

Automatisk ITP optimering

ITP er et tiltag fra Apple som sørger for at mindske tracking-muligheden over tid. Den effekt har vi valgt at omgå teknisk, så hvis dine besøgende har accepteret cookies, så vil ITP have meget lav eller ingen effekt.

Track alt

Har du behov for at teste noget, eller har du andre grunde til at tilsidesætte cookiebanneret, så kan du gøre det under "Indstillinger > Shop > Cookies".



Myterne

Ja, du SKAL bruge et cookiebanner hvis du bruger Google Analytics, Facebook Pixel eller andre tjenester som tracker dine besøgende

Der er altså ingen vej udenom, hvis din webshop skal være lovlig. Det samme er naturligvis gældende hvis du bruger andre plugins eller integrationer som Mailchimp popup, Messenger chat osv.



Ja, du mister rigtig, rigtig meget data

Omkring 22% af alle besøgende afviser cookies (målt på ideal.shop platformen - på andre platforme er tallet langt højere).

"De af vores kunder der implementerer det korrekt, efter loven, de mister i BEDSTE fald 50% af deres data"
Halfdan Timm, Obsidian Digital til Marketing Briefs (4:05)

I øjeblikket (januar 2021) ser vi stadig udbydere som ikke overholder de nye cookiekrav og regler. Og det hænger nok sammen med, at der ikke har været konsekvenser ved at bryde reglerne endnu.

Noget tyder dog på at det snart ændres:

Datatilsynet sætter fokus på bl.a. cookiesamtykker (Dansk Erhverv, 19. januar 2021)
Virksomheder følger ikke cookie-reglerne (Version2, 20. januar 2021)



Nej, der findes ikke et kvik-fiks

Google Consent Mode, Facebook Conversions API og lignende er teknologier som på overfladen lyder som en redningskrans. Men reelt kan de ikke benyttes (lovligt) til at berige dine data i betydelig grad, med mindre dine besøgende siger ja til cookies. Og så forsvinder argumentet, da de besøgende alligevel blot bliver tracket på den gamle måde.

Copyright © 2022 ideal.shop. All Rights Reserved.