Guides og artikler » Fragt » Lås varer til en bestemt fragtmetode - og omvendt

Lås varer til en bestemt fragtmetode - og omvendt


Her kan du lære om to fragt-vare-relationer.

- Begræns en vare til udvalgte fragtmetoder
- Begræns en fragtmetode til udvalgte varer

Begræns en vare til udvalgte fragtmetoder = varen må kun sendes med den/de fragtmetoder som du vælger Her kan du indstille hvordan en vare må sendes. Altså hvilke fragtmetoder man må vælge, når man køber denne vare.

Eksempel: Du sælger madvarer, som skal leveres nedkølet. Du opretter en fragtmetode "Køleboks levering med fragtmand X" til formålet. Nu kan du indstille dine madvarer sådan, at de KUN kan sendes med denne fragtmetode.

1. Søg efter 'begræns' og tilføj værktøjet 'Begræns vare til fragtmetoder'
2. Redigér din vare, tryk på 'Avanceret' og derefter på 'Begræns fragtmetoder'
3. Aktiver begrænsningen og vælg hvilke fragtmetoder der må benyttes

Begræns en fragtmetode til udvalgte varer = fragtmetoden kan KUN vælges til udvalgte varer Med denne indstilling er der fokus på fragtmetoden. Her kan du bestemme om fragtmetoden må bruges af alle varer eller kun udvalgte varer.

Det er også muligt at indstille, at fragtmetoden "låses op", og kan bruges såfremt ordren indeholder én eller flere udvalgte varer.

Eksempel 1: en fragtmetode kaldes for "Fragtmand - paller". Denne fragtmetode skal kun kunne vælges, hvis man køber store varer såsom "vaskemaskine", og ikke hvis man køber små varer såsom "skruer".

Eksempel 2: en fragtmetode kaldes for "Sendes via e-mail". Denne fragtmetode skal kun kunne vælges, hvis man køber gavekort eller andre virtuelle varer.

1. Gå til 'Indstillinger » Fragtmetoder' og opret/rediger den ønskede fragtmetode
2. Tryk på tandhjulet i bunden og tilføj muligheden 'Begræns fragtmetode til varer'
3. Skift knappen 'Fragtmetode kan benyttes af' til 'Udvalgte varer'
4. Nu skal du finde og indstille de varer, som må bruge fragtmetoden. Søg efter og aktivér værktøjet "Begræns vare til fragtmetoder". Derefter kan du bruge værktøjet der hvor du redigerer varen under "Avanceret".