Guides og artikler » Diverse funktioner og muligheder » Hjælp til dine handelsbetingelser (inkl. komplet skabelon)

Hjælp til dine handelsbetingelser (inkl. komplet skabelon)


Som standard vil din hjemmeside have en side til handelsbetingelser (tidligere kaldet salgs- og leveringsbetingelser). Indholdet på denne side bruges desuden i kurven, når kunden skal acceptere dine handelsbetingelser, og den kan også sendes til kunden (valgfrit) som vedhæftet fil sammen med ordrebekræftelsen.

Har du redigeret eller slettet din egen tekst, eller er du i tvivl om du har en opdateret version, kan du indsætte en opdateret version via "Forudfyldte sektioner".

Den side, som indeholder dine handelsbetingelser, finder du i administrationen ved at gå til "Sider".


Sådan indsætter du en opdateret version af handelsbetingelserne Når du redigerer din side, skal du trykke på knappen "Indsæt forudfyldt sektion". Derefter skal du vælge kategorien "Lovtekster".

Flettekoder såsom [netbutik-url] og [fragt-firmaer] Det er muligt at bruge flettekoder, som automatisk bliver erstattet af tekster fra din webshops opsætning.

Ved at bruge flettekoder som eksempelvis [fragt-firmaer] behøver du ikke at opdatere dine handelsbetingelser, hver gang du laver ændringer til dine fragtmetoder i webshoppen.

Følgende flettekoder kan benyttes (der KAN være flere, som ikke optræder herunder).

[netbutik-url] = din webshops primære domæne
[fragt-firmaer] = viser alle transportører som du har valgt at bruge i dine fragtmetoder
[leverings-lande] = viser alle lande som du har valgt at levere til i dine fragtmetoder
[virksomheds-navn] = dit firmanavn (stamdata)
[cvr-nr] = CVR nummer (stamdata)
[firma-fysiskadresse] = vejnavn og nummer (stamdata)
[telefonnummer] = telefonnummer (stamdata)
[e-mailadresse] = primær e-mailadresse
[betalingsmuligheder] = viser alle betalingstyper som du har valgt at bruge i dine betalingsmetoder
[aktuel-valuta] = viser den valuta som kunden ser i webshoppen
[rma-link-eller-tekst] = viser tekst relateret til returneringer (samt evt. link til RMA side)
[fragtomkostninger] = viser den tekst som er indtastet under "Varer » tandhjul » Fragt omk. ved varepriser"
Ting som du MÅSKE skal tilføje til dine betingelser Det er vigtigt at være opmærksom på, at ovenstående skabelon er et forslag/skabelon. Det er dit eget ansvar at sikre, at handelsbetingelserne er lovlige og dækkende for din forretning.

Her er nogle ting som du skal være opmærksom på. Og bemærk (igen) at denne liste ikke nødvendigvis er komplet. Det er dit ansvar, at dine handelsbetingelser er korrekt :-)

Information om fragtpriser (hvis du ikke allerede har det via flettekode)
Det er et krav at oplyse om fragtpriser i dine handelsbetingelser. Det kan du gøre på to forskellige måder.

Indtast en beskrivelse af dine fragtpriser ved at gå til "Varer » tandhjul » Fragt omk. ved varepriser". Når du har gjort det, så kan dén tekst automatisk hives ind i handelsbetingelserne ved at bruge flettekoden [fragtomkostninger].

Alternativt kan du blot skrive din fragtpris-tekst direkte i dine handelsbetingelser (altså uden brug af flettekode).

Fordelen ved at bruge flettekoden er, at du kun skal opdatere din fragtpris-tekst ét sted fremadrettet.

Undtagelser til returret
Som hovedregel har kunden altid 14 dages fuld returret ved fjernsalg. Men der findes undtagelser, for eksempel hvis varen er specialfremstillet, hvis du sælger madvarer eller kurser. Uanset hvilken undtagelse der er tale om (hvis nogen), så skal du gøre det klart i dine handelsbetingelser.

Kan returfragten være ekstra høj?
Sælger du varer som vil være ualmindeligt dyr at sende retur (fragtpris), så SKAL det fremgå af dine handelsbetingelser.