Tilbage til webshop
  
Guides og artikler » Fragt » Skjul fragt/levering trin i kurven

Skjul fragt/levering trin i kurven


Hvis du har varer som ikke sendes/leveres eller afhentes fysisk, så kan det give mening at skjule fragt-valget i kurven.

Det kan eksempelvis være når du sælger gavekort, e-bøger, kurser eller behandlinger.

Ud over at skjule leverings-trinnet i kurven, så vil dette også fjerne fragtbeløbs-linjen og leveringsadressen i ordrebekræftelsen og på fakturaen. Det vil også fjerne muligheden for at indtaste en alternativ leveringsadresse i kurven.

Find først værktøjet ved at søge efter "levering" i det store søgefelt. Efter værktøjet er aktiveret, kan du finde det i vareredigeringen under "Avanceret".



Kurven vil nu blive tilpasset, så den springer over leverings-trinnet HVIS alle varer har denne indstilling slået til.

BEMÆRK!

Valg af fragtmetode er skjult under ordreafgivelsen, men ikke fjernet. Der vil stadig blive tilknyttet en fragtmetode til ordren (den første/øverste fragtmetode som er tilgængelig), også selvom informationen skjules.

Det er derfor vigtigt at du tilpasser dine fragtmetoder så der ikke tilføjes et fragtgebyr til denne type ordrer.

Det kan du eksempelvis gøre ved at oprette en ny fragtmetode kaldet "Booking" eller "E-bøger". Og derefter bruge mulighederne for at låse fragtmetode og varer sammen.

Den fragtmetode som bruges til ordren vil også fremgå af ordrebekræftelse og faktura. Ønsker du at ændre overskriften (Fragtmetode: Navn på din fragtmetode) kan det gøres under "Udseende > Standardtekster".


Copyright © 2022 ideal.shop. All Rights Reserved.