Guides og artikler » Diverse funktioner og muligheder » Cookiescanner og cookie-accept

Cookiescanner og cookie-accept

Alle hjemmesider som benytter sig af cookies (ud over 'nødvendige cookies') er påkrævet at oplyse om det samt indhente samtykke fra den besøgende for at bruge disse cookies.

(De præcise regler omkring oplysningspligt, udformning af cookiebanner og tilvalg/fravalgsmuligheder vil vi ikke komme ind på her. Denne artikel vil heller ikke komme ind på teknikken og formålet med cookies.)

I ideal.shop findes en standardløsning til at overholde disse regler. Denne løsning er aktiveret automatisk (når dit abonnement er aktiveret) og består af følgende.

Cookiescanner

Dette er en robot som ugentligt besøger din hjemmeside og forsøger at finde ud af hvilke cookies der er i brug. Informationerne gemmes, så de kan vises på din cookieside og i cookiebanneret jf. gældende regler.

Du kan se hvornår cookiescanneren sidst har kigget på din hjemmeside og hvilke cookies den har fundet under "Indstillinger > Hjemmeside/webshop > Cookies".

På samme side kan du tilføje informationer om de cookies som er fundet. Systemet vil automatisk prøve at klassificere så mange cookies som muligt, men det kan ske, at du selv skal bidrage med oplysninger. Det kan for eksempel ske hvis du benytter et plugin/integration fra en udbyder af popups, chat, tracking eller andre services, som systemet ikke kendte i forvejen.

Cookiebanner

Som standard vises der et komplet og fyldestgørende cookiebanner på din hjemmeside. Det betyder at førstegangsbesøgende på din hjemmeside skal tage stilling til om de vil acceptere forskellige typer cookies. I samme omgang kan de gennemse en liste over de cookies som de skal acceptere (fra scanneren). Bemærk at det kun er bannertypen "Centreret og blokerende" som opfylder alle krav

Cookiesiden

Som standard vil din hjemmeside have en cookieside som du kan finde i bundmenuen (samt i administrationen under "Sider"). Denne side indeholder ligeledes en liste over de cookies som din hjemmeside benytter + andre påkrævede oplysninger.

Har du redigeret eller slettet din egen tekst, eller er du i tvivl om du har en opdateret version, kan du kopiere indholdet herunder til din cookieside. Bemærk at det skal indsættes i editoren via HTML mode.

HTML kode som du skal kopiere:

Hjemmesidens ejer og kontaktoplysninger

Denne hjemmeside er drevet og ejet af:

[virksomheds-navn]

CVR: [cvr-nr]

Email: [e-mailadresse]

Tlf.: [telefonnummer]

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille datafil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.

Hjemmesidens brug af cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker fx, hvad du har lagt i indkøbskurven, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have hjemmesiden på. Vi bruger også cookies til at salgsoptimere hjemmesiden.

Afvis eller slet dine cookies

Du kan altid afvise cookies på din computer, tablet eller telefon ved at ændre indstillingerne i din browser. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du anvender. Cookies som du tidligere har accepteret, kan efterfølgende slettes nemt. Benytter du en PC med en nyere browser, kan du slette dine cookies ved at bruge genvejstasterne: CTRL + SHIFT + Delete. Virker denne metode ikke skal du følge anvisningerne tilhørende den browser du benytter.

Specificering af cookies

Følgende cookies benyttes af denne hjemmeside.

[cookies-all]