Guides og artikler » Fragt » Oplysning (tydeligt) om fragtomkostninger

Oplysning (tydeligt) om fragtomkostninger


Ifølge markedsføringsloven skal en webshop oplyse prisen på en vare klart og tydeligt (herunder moms, fragt og andre uundgåelige omkostninger) første gang varen vises på hjemmesiden med en pris.

Det betyder altså, at HVER ENESTE gang du viser en pris på en vare, så skal du tydeligt gøre opmærksom på fragtomkostninger - hvis der vil blive tillagt fragtomkostninger.

Det er ikke muligt at undgå dette krav ved at tilbyde gratis fragt, såfremt der er krav til ordrestørrelse. Hvis du tilbyder fri fragt ved køb for mere end 500 DKK, så vil oplysningskravet stadig gælde for alle varer som koster mindre end 500 DKK.

Hvis du til gengæld har fri fragt på alle varer, så er det naturligvis ikke et krav at oplyse om fragtomkostninger.

I skrivende stund er det uafklaret/usikkert og utestet om "Gratis afhentning" spiller ind i dette krav. Tilbyder du eksempelvis gratis afhentning flere steder i landet, så man kan argumentere for at alle kunder har mulighed for at benytte sig af muligheden, så kan du sandsynligvis undlade at oplyse om "uundgåelige udgifter til fragt". Hvis du til gengæld tilbyder gratis afhentning ét sted i Danmark, er det mere usikkert om du må bruge det i denne sammenhæng.

Få flere oplysninger om kravet hos danskindustri.dk og danskerhverv.dk.

Sådan gør du hos ideal.shop

1. Gå til "Varer" i venstre menu
2. Tryk på tandhjulet øverst til højre
3. Vælg underpunktet "Fragt omk. ved varepriser"
4. Aktivér info-linket og udfyld den tekst som kunden skal se, når de trykker på linket

Nu vil der automatisk blive tilføjet et link til alle dine varebokse og varesider. Linkets tekst er som standard "Fragt omk. tilføjes", og den tekst kan du ændre under "Udseende > Standardtekster".