Tilbage til webshop
Guides og artikler / Eksport / Salg til Norge

Salg til Norge



Sælger du for mere end 50.000 NOK om året til Norge, skal du momsregistreres i Norge.

Hvis du sælger for mindre, kan du som dansk virksomhed sælge til Norge uden at pålægge moms. Du skal blot være opmærksom på at dine norske kunder skal betale moms og afgifter når de modtager/importerer dine varer.

Vil du gøre det nemmere for dine kunder, så kan du opkræve norsk moms på dine varer og så afregne denne moms med de norske myndigheder hvert kvartal. Det gøres ved at blive VOEC-registreret.

Ved at bruge denne metode sparer du dine norske kunder for meget besvær og muligvis også ekstra omkostninger (toldafgift). Til gengæld bliver der skabt ekstra administrationsarbejde til dig selv.

Læs mere her: Shipmondo: Nye momsregler for eksport til Norge (VOEC)

Uanset om du vil opkræve norsk moms eller ej, så kan du styre denne momssats i ideal.shop administrationen ved at søge efter "momsgrupper" i det store søgefelt.

Bruger du Dinero og VOEC, så se denne artikel: VOEC (eksport til Norge) og Dinero

Tilføj VOEC til bilag

Har du behov for at tilføje VOEC til dine bilag, kan du gøre det ved at aktivere en udvidelse til dine fragtmetoder. Søg efter "voec" i administrationen og sæt kryds ud for "Sælgeroplysninger tilføjes afhængig af fragtmetode".

Når du har gjort det, så kan du redigere den/de fragtmetoder som bruges til salg til Norge og tilføje ekstra tekst til dem.

Copyright © 2021 ideal.shop. All Rights Reserved.