Guides og artikler » Integrationer » Klaviyo integrationen i detaljer

Klaviyo integrationen i detaljer


Integrationen med Klaviyo gør det muligt at overføre kunde- og ordredata samt modtagere af dit indbyggede nyhedsbrev i webshoppen.

Webshoppens indbyggede nyhedsbrev Du har mulighed for at aktivere / bruge en indbygget nyhedsbrev-funktion i webshoppen. Det kan du gøre ved at søge efter "nyhedsbrev" og aktivere indsamling af modtagere i webshoppens bundmenu eller i kurven.

Når Klaviyo integrationen er sat op, så vil eventuelle nye tilmeldinger til dit indbyggede nyhedsbrev i webshoppen blive overført til Klaviyo. Afmeldinger bliver ligeledes overført.

Integrationen vil overføre to custom properties til hver kontakt: language og source. Kontaktens navn overføres også, hvis det er tilgængeligt.

Klaviyo har desværre ikke gjort det muligt at måle/opdatere nyhedsbrevet i ideal.shop når en person afmelder sig via Klaviyo. Derfor bør du sikre dig, at Klaviyo fungerer som din primære database over modtagere. Personer som afmelder sig via en nyhedsbrevudsendelse fra Klaviyo vil IKKE blive fjernet fra din liste i ideal.shop.
Overførsel af kunde- og ordredata Du kan indstille integrationen til at overføre webshoppens ordre- og kundedata automatisk. Det anbefales at aktivere denne mulighed hvis du ønsker at bruge avanceret målretning i Klaviyo.

Der overføres historiske data (gamle ordrer + kunder).
Måling af besøgende Når integrationen er sat op, så vil din webshop automatisk aktivere Klaviyos "JavaScript Track API" (når marketing-cookies accepteres). Det betyder at besøgende på din webshop kan blive "målt" af Klaviyo helt automatisk. Der måles hvilke varer dine besøgende kigger på, hvilke de putter i kurven og hvorvidt der begyndes et udtjek / købsforløb.

Målingen foregår kun når Klaviyo kender den besøgende, for eksempel hvis der er indtastet en e-mailadresse under købsprocessen eller hvis den besøgende har fulgt et link fra en besked som er sendt ud gennem Klaviyo.

Overfør produkter Hvis du ønsker at overføre dine produkter til Klaviyo, skal du logge ind og derefter gå til "Content » Products » Add Custom Products".

På den side skal du tilføje dit "Klaviyo produkt feed". Din feed URL kan du finde i administrationen der hvor du styrer din Klaviyo integration.
Brug udsalgspris som standardpris Klaviyo understøtter ikke flere prisfelter såsom tilbuds priser. Ønsker du at gemme dine tilbudspriser som varepris hos Klaviyo, så kan du gøre det ved at "mappe" feltet 'sale_price' til 'price'. Det kræver samtidig at du mapper feltet 'price' til noget andet, for eksempel 'inventory_policy'.

Hvis du ser "Never subscribed" Denne label kan opstå, når du kigger på dine modtagere hos Klaviyo hvis du bruger "dobbelt opt-in".

Det betyder at dine indstillinger hos Klaviyo er sådan, at alle nye modtagere skal bekræfte deres tilmelding via et link, som sendes til dem.

En modtager som står med "Never subscribed" har altså ikke bekræftet deres tilmelding.

Det er tilladt at slå dobbelt-bekræftelse fra i Klaviyo, hvilket kan afhjælpe problemet.
Synkronisering / afmelding af modtagere fra Klaviyo til ideal.shop I øjeblikket er det desværre ikke muligt at sende ændringer fra Klaviyo til dit nyhedsbrev hos ideal.shop.

Det betyder, at hvis du benytter Klaviyo til dine nyhedsbreve, så bør du bruge din Klaviyo modtagerliste som din primære liste. Det er den liste, som "bestemmer" fremadrettet.

Det er nemlig muligt for nogle modtagere at afmelde sig fra Klaviyo, hvilket IKKE bliver registreret hos ideal.shop.