Tilbage til webshop
Guides og artikler / Integrationer / Dinero - sådan opsætter og bruger du integrationen

Dinero - sådan opsætter og bruger du integrationen



Overfør dine webshop-ordrer til Dinero, enten automatisk eller ved at udvælge de ordrer som du vil overføre.

Opsæt integrationen

Først skal du have Dinero Pro, altså det betalte abonnement hos Dinero. Når du derefter er logget ind hos Dinero, så tryk på "Integrationer" i venstre menu og opret ny API nøgle.

Firma ID kan ses nede til venstre, når du er logget ind hos Dinero.

Nu kan du gå til "Indstillinger > Integrationer > Bogføringsmetoder" i din webshop administration og oprette Dinero i din webshop.



Hvordan virker det?

Dine ordrer kan nu overføres til Dinero. Enten ved at trykke på funktions-knappen ud for din ordre, eller ved at indstille integrationen til at overføre automatisk.

Når en ordre overføres til Dinero kan den findes under "Salg". Har du svært ved at finde den overførte ordre, så prøv at søge efter ordrenummeret hos Dinero.



Ofte stillede spørgsmål

HVORFOR ER DER FORSKEL MELLEM BILAGSNUMMERET I MIN WEBSHOP OG DINERO?
Det er en misforståelse at bilagsnumre skal være ens i to systemer. Det er ikke et krav, og det er meget svært at opnå. Du bør vælge hvilket system du vil bruge til at sende fakturaer til kunder samt hvilket system du vil bruge til dit regnskab. Og så holde fast i det, så der ikke opstår situationer hvor en kunde eksempelvis modtager den samme faktura fra begge systemer (med forskellig fakturanummer).

Ordrenummeret fra shoppen vil altid blive tilføjet dit bilag i Dinero som overskrift og som kommentar.

BIBEHOLD SAMME FAKTURANUMMER (ANBEFALES IKKE)
Hvis du sætter integrationen til at låse dit bilagnummer, og du overfører afsluttede ordrer, vil systemet forsøge at oprette det samme fakturanummer hos Dinero, som bilaget har i webshoppen. Hvis fakturanummeret allerede er i brug på din Dinero konto, så vil systemet melde om fejl, og eventuel automatisk overførsel vil blive stoppet indtil problemet er løst.

SKAL JEG SENDE FAKTURA TIL KUNDEN FRA MIN WEBSHOP ELLER FRA DINERO?
Det er helt op til dig selv. Men vi anbefaler at sende fakturaer fra webshoppen, med mindre du ønsker at bruge specifikke muligheder som kun findes hos Dinero. Ved at bruge fakturasystemet i webshoppen til at sende til dine kunder, bliver håndteringen af ordrer nemmere og hurtigere.

Mere:
- VOEC (eksport til Norge) og Dinero

Copyright © 2021 ideal.shop. All Rights Reserved.