Guides and articles » B2B » Under-shops / shop-i-shop / minishops

Under-shops / shop-i-shop / minishops


Det er muligt at lave under-shops / minishops i ideal.shop. Det kan for eksempel benyttes til:

  • Firmatøj / tryk
    Giv dine kunder en minishop, hvor deres medarbejdere kan logge ind og købe firmatøj eller bestille tøj med tryk på.
  • Medarbejder-shops (firmagaver)
    Mange større virksomheder lader deres medarbejdere købe/vælge varer, for eksempel en julegave hver jul. Med ideal.shop er det muligt at lave en sub-shop til hver virksomhed, hvor virksomhedens medarbejdere kan vælge den/de varer, som du indsætter.
  • Sportstøj / sportsklubber
    Opsæt en minishop for hver sportsklub, som du handler med. Klubbens medlemmer kan derefter handle i minishoppen, blandt de varer som du har oprettet til netop den klub.

Hvordan man kontrollerer adgangen til subshops?

Hver subshop vil få en unik webadresse. Adgangen til subshoppen kan være restriktiv (kræver login) eller åben (alle kan se varer, men ikke priser).

Kontrollen med salg og kunder kan foregå på to forskellige måder:

1. Uddel rabatkoder til virksomhedens medarbejdere. Det kræver manuelt arbejde, men det giver den største kontrol. Oplag til fx medarbejdergaver.

2. Brug multi-login og direkte login-link (indstilles der hvor du opretter kundegruppen) ved brandet merchandise shop. For eksempel sportsklubber. Her vil udefrakommende potentielt kunne "misbruge" et link, hvis en person deler det med en ven. Men behovet for høj sikkerhed er til gengæld lavt, da alle kunder skal betale den pris, som du angiver på varen.

Kom i gang

Opsætningen af subshops / minishops gør brug af flere forskellige værktøjer i ideal.shop platformen, især B2B/kundegruppe værktøjerne.

Det kan være omfattende at opsætte subshops, især første gang. Derfor anbefales det at kontakte os, så kan vi hjælpe dig i gang med de første subshops.