© 2025 ideal.shop All rights reserved.
Hvordan ændrer jeg min tekst / links på Google?
Ønsker du at ændre hvordan dine links og dine tekster ser ud i en Google søgning?
Så er der nogle ting, som du skal være opmærksom på:
Det er UDELUKKENDE GOOGLE som bestemmer hvad de viser i deres søgeresultater
Med andre ord, så kan du lave ændringer til dine tekster på din hjemmeside. Men der er ingen garanti for, at Google vælger at vise det, som du indtaster.
Her er nogle af de mest almindelige værktøjer til at påvirke hvordan Google viser dine links.
Title-tags (titlen på dine links i Google)
Normalt (men ikke altid) vil Google bruge din sides titel til deres link.
Hos ideal.shop vil platformen altid danne en automatisk titel til dine indholds-, varekategori og varesider.
Ønsker du at ændre den automatiske titel kan det gøres ved at søge efter og aktivere værktøjerne dertil. Søg efter "title-tag" og aktivér de foreslåede værktøjer. Derefter kan du redigere hhv. sider, varekategorier og varer og indtaste dine helt egne titler.
Meta-beskrivelser (teksten som vises under linket)
Nogle gange (men ikke altid) vil Google bruge din sides metabeskrivelse som tekst under linket i deres søgeresultater.Ofte vil Google dog, i stedet for at bruge metabeskrivelsen, udvælge et udsnit af din normale tekst på indholds- eller varesiden, og vise den i stedet.
Ønsker du at gemme en metabeskrivelse kan det gøres ved at søge efter og aktivere værktøjerne dertil. Søg efter "metabeskrivelse" og aktivér de foreslåede værktøjer. Derefter kan du redigere hhv. sider, varer og varekategorier og indtaste dine helt egne beskrivelser.