Guides og artikler » SEO » Google Search Console advarer om problemer på min webshop

Google Search Console advarer om problemer på min webshop


Har du oprettet en konto hos Google Search Console, så er det desværre meget sandsynligt, at du begynder at modtage advarsler om "problemer" på din webshop.

Det er vigtigt at bemærke at der er stor forskel på FEJL og PROBLEMER/ADVARSLER. Og det er højst sandsynligt kun PROBLEMER/ADVARSLER som du bliver gjort opmærksom på.

Det betyder at der ikke er FEJL på din hjemmeside/webshop, og den bliver stadig indekseret i Googles søgemaskine som den skal. Du kan faktisk trygt ignorere beskeder som den herunder! (men læs lige videre, i tilfælde af at du kan optimere noget)



Men hvad betyder advarslen så?

Google er interesseret i at få så mange informationer om dine varer, som overhovedet muligt. Jo mere data, jo bedre kan Google afgøre, hvor, hvornår og hvordan en vare skal vises i deres søgeresultater.

Derfor vil Google meget gerne have informationer såsom unikke IDer (SKU og GTIN) samt informationer om kundeanmeldelser.

Har du disse informationer (SKU og/eller GTIN) så kan du indtaste dem på dine varer. Det er også muligt at aktivere indsamling af kundeanmeldelser. Men det er altså ikke et krav!

GTIN/SKU: Søg i supersøgeren efter sku eller gtin og aktivér felterne. Derefter kan du indtaste informationerne ved at redigere varen.

Brand

Dette "ikke-kritiske problem" skyldes, at du ikke har angivet et mærke på dine varer. Hvis du ønsker at tilføje brand/mærke til dine varer, så kan du gøre det i administrationen ved at:

1. Søg efter "mærke" og aktivér værktøjet
2. Gå til din vare i administrationen og udfyld "Mærke" feltet nederst på siden (der hvor du redigerer din vare)

aggregateRating og review

Dette "ikke-kritiske problem" skyldes, at du ikke har en kundeanmeldelse af din vare. Hvis du ønsker at tilføje muligheden for at skrive anmeldelser til dine varer, så kan du gøre det i administrationen ved at:

1. Søg efter "anmeldelser" og aktivér værktøjet
2. Tryk på "Varer" i venstre menu, og derefter på tandhjulet for at aktivere anmeldelser for alle varer

shippingDetails og hasMerchantReturnPolicy
Dette er "ikke-kritiske problemer" som skyldes, at du ikke har tilføjet (mange) informationer omkring leverings-postnumre, vægtintervaller, tidspunkter og priser via en Schema kode på dine varesider. Eller sagt på en anden måde, Google vil gerne have dig til at skrive en masse koder til dine varesider, som definerer forskellige leveringsforhold.

Det er ikke muligt at udfylde og opfylde disse informationskrav automatisk (hvis du bruger Google Merchant Center kan du indstille disse ting der).

Bemærk at dette er en FRIVILLIG information. Det er ikke en fejl, hvis informationen mangler fra din webshop. Det er altså ikke kritisk, og vil ikke efterlade din webshop i "værre tilstand" end den var før.