Guides og artikler » Integrationer » Billy regnskabsprogram integration

Billy regnskabsprogram integration


Overfør dine webshop-ordrer til Billy, enten automatisk eller ved at udvælge de ordrer som du vil overføre.

Efter du er oprettet hos Billy kan du aktivere integrationen under "Indstillinger > Integrationer > Bogføringsmetoder".

OPSÆTNING AF MOMS (MOMSFRI ELLER SPECIEL MOMSSATS) Hvis du bruger en anden momssats end standard, så skal du indstille integrationen til at håndtere det.

Først skal du opsætte momsgruppen i webshoppen.

Efterfølgende skal du redigere Billy integrationen, og indtaste din moms-regelsæt-forkortelse ud for hver af dine momsgrupper.

Du finder dine moms-regelsæt-forkortelser hos Billy ved at gå til "Indstillinger » Momssatser". Øverst på siden findes dine regelsæt, og det er forkortelserne til disse regelsæt som du skal bruge.

Der findes allerede en oprettet momsgruppe og momsregel til 0% moms hos Billy. Dens forkortelse er "F". Hvis du bruger 0% moms hos ideal.shop skal du altså indtaste "F" i integrationen.

Hvis du ønsker at benytte en anden momssats, for eksempel 5% kunstnermoms, skal du oprette den under "Satser for salg" og derefter skal du oprette et "Regelsæt".

Når det er gjort, skal den valgte forkortelse for regelsættet indsættes i integrationen hos ideal.shop.

HVORFOR ER DER FORSKEL MELLEM FAKTURANUMMERET I MIN WEBSHOP OG BILLY? Det er en misforståelse at ordrenumre og fakturanumre skal være ens i to systemer. Det er ikke et krav, og det er meget svært at opnå.

Du bør vælge hvilket system du vil bruge til at sende fakturaer til kunder samt hvilket system du vil bruge til dit regnskab. Og så holde fast i det, så der ikke opstår situationer hvor en kunde eksempelvis modtager den samme faktura fra begge systemer (med forskellig fakturanummer).
SKAL JEG SENDE FAKTURA TIL KUNDEN FRA MIN WEBSHOP ELLER FRA MIT REGNSKABSPROGRAM? Det er helt op til dig selv. Men vi anbefaler at sende fakturaer fra webshoppen, med mindre du ønsker at bruge specifikke muligheder som kun findes hos dit regnskabsprogram.

Ved at bruge fakturasystemet i webshoppen til at sende til dine kunder, bliver håndteringen af ordrer nemmere og hurtigere.
JEG FÅR FEJL SOM NÆVNER NOGET MED "invoiceNo" og fejlkode 422 Dette kan opstå hvis du har lavet ændringer i dine indstillinger hos Billy.

For at fikse problemet kan du logge ind på din Billy profil og ændre indstillingen "Faktureringsnummerering" fra manuel til sekventiel.