Back to the webshop
Guides and articles / SEO / Lazy loading - avanceret hastighedsoptimering

Lazy loading - avanceret hastighedsoptimering



Lazy loading er en metode som bruges i webshops og på hjemmesider til at optimere indlæsningshastigheden samt spare på netværkstrafik generelt.

På dansk kan det oversættes til "doven indlæsning".

Når lazy loading er aktiveret, betyder det at udvalgt indhold på en side indlæses forskudt. Typisk bliver indhold (som ikke ligger i toppen af siden) først indlæst når man scroller nedad på siden. På den måde sparer man netværkstrafik ved den første visning - altså når man åbner siden første gang.

Elementerne som findes længere nede på siden er ikke vigtige i første sekund, da de er uden for synsfeltet. Først når elementerne skal vises på skærmen, bliver der brugt ressourcer på at indlæse dem.

Det samme gør sig gældende ved billeder som findes i en "vandret scroll-liste". Hvis billederne ikke er synlige på skærmen med det samme, så undlader systemet at bruge ressourcer på at hente dem via nettet. Først når man scroller i sådan en liste, bliver billederne indlæst.

Lazy load er automatisk slået til

Har du en hjemmeside eller webshop hos ideal.shop, så bruges denne metode allerede på dine sektioner.

Det betyder at dine sektioner bruger lazy loading på elementer (billeder, videoer m.m.). Det er også muligt at "lazy loade" sektioner fuldstændig (HTML), og på den måde spare lidt ekstra ressourcer. Bemærk dog at det kan påvirke SEO, da robotterne muligvis ikke ser sektioner som er sat til at udskyde indlæsningen af HTML.

Hvis du ønsker at finjustere dette, så kan du finde lazy load indstillingen nederst i "Avanceret" i hver sektion.

Copyright © 2022 ideal.shop. All Rights Reserved.