Tilbage til webshop

Guides og artikler » Ordrer

Retur og annullering - håndtering af returvarer (fortrydelse og RMA)



Der findes to typer returvarer. Hvis kunden fortryder, og hvis der er fejl på varen.

Ved nethandel har kunden altid to ugers fortrydelsesret. Hvis kunden ønsker at benytte sig af den ret, så skal en ordre sendes tilbage (på kundens regning) mindst to uger efter ordren er leveret hos kunden.

I dette tilfælde skal det fulde beløb inkl. fragt returneres til kunden (sådan er loven).

Flere informationer om fortrydelsesret ved nethandel: Tænk.dk.

Hvis varen indeholder fejl har kunden flere rettigheder (længere frist) og som forhandler skal du betale returfragten.

Flere informationer om fortrydelsesret generelt: Tænk.dk.

Sådan kan du håndtere returnerede og annullerede/fortrudte ordrer

På din ordreoversigt kan du skifte status på en ordre til "Annullér". Når du gør det, så tilbageføres ordrens fulde beløb hvis der er betalt med en online betalingsmetode (betalingskort, MobilePay, PayPal, ViaBill).

Hvis ordren er betalt med kontanter, bankoverførsel eller en anden metode som ikke er forbundet til webshoppen, så skal du selv sørge for at kunden modtager pengene.

RMA

RMA står for "return merchandise authorization" og bruges til at beskrive et system eller en proces for returnering af varer med fejl.

Hvis du modtager en besked fra en kunde som ønsker at returnere en ordre på grund af fejl, kan du give ordren status "RMA oprettet" (søg efter 'RMA' for at tilføje muligheden i administrationen). Efter du har undersøgt varen kan du skifte status til "RMA færdig" hvis ordren skal annulleres. Disse statusser er helt frivillige og har ingen yderligere funktion, ud over at indikere, at ordren er returneret med påstand om fejl.


Copyright © 2021 ideal.shop. All Rights Reserved.