Tilbage til webshop

Guides og artikler » Betaling

Hvad koster en online betalingsløsning?



Det kan være svært at bevare overblikket over udgifterne når man skal tage imod kortbetalinger. Der er nemlig flere forskellige "udbydere" som skal arbejde sammen for at få en betalingsløsning til at fungere.

Betalingsgateway står for web-delen af en betalingsløsning. Det er dem som styrer indholdet i det vindue som man ser på skærmen, og hvor man kan indtaste sit kortnummer.

Indløser er den virksomhed som håndterer pengene. Det er altså dem som kontakter Visa eller Mastercard samt kundens og din egen bank for at flytte penge.

QuickPay (betalingsgateway) og Clearhaus (indløser)

Når vi opretter betalingsløsninger i ideal.shop er det typisk disse to udbydere, som vi anbefaler/benytter. De to skal altså begge oprettes og "arbejde sammen" før man har en komplet betalingsløsning.

I øjeblikket ser deres priser således ud.

QuickPay: varierer afhængig af antal og størrelse på transaktioner. BEMÆRK at ideal.shop automatisk skifter din pakke til den billigste mulighed hver måned. Se priser her.

Clearhaus: 1,45% af transaktionsbeløbet (2,75% ved udenlandske kort). Se deres priser her.

Priseksempler

Hvis du har 3 almindelige ordrer á 150 kr pr. måned:
QuickPay koster dig: 15 kr
Clearhaus koster dig: 6,53 kr
Samlet: 21,53 kr

Hvis du har 10 almindelige ordrer á 500 kr pr. måned:
QuickPay koster dig: 50 kr
Clearhaus koster dig: 72,50 kr
Samlet: 122,50 kr

Hvis du har 150 almindelige ordrer á 300 kr pr. måned:
QuickPay koster dig: 149 kr
Clearhaus koster dig: 652,50 kr
Samlet: 801,50 kr

MobilePay

MobilePay Online koster fast 49 DKK pr. måned. Der ud over, så koster det 1 DKK pr. transaktion at tage imod MobilePay betalinger. Dette beløb lægges oveni gebyrer til betalingsgateway og indløser.

Hvis du har 3 almindelige ordrer á 150 kr pr. måned, og alle tre går gennem MobilePay:
QuickPay koster dig: 15 kr
Clearhaus koster dig: 6,53 kr
MobilePay Online koster dig: 49 + 3 kr
Samlet: 72,53 kr



Copyright © 2021 ideal.shop. All Rights Reserved.