Tilbage til webshop

Det er ikke sikkert at du afholder BLACK FRIDAY i din webshop, men ikke desto mindre er det på verdensplan, en af de dage med størst fokus på shopping og gode tilbud! Derfor kan det være en rigtig god ide at imødekomme denne anledning med en ekstra spændende e-handelsoplevelse i din webshop.

Herunder får du 10 tips til hvilke webshop funktioner der er særligt smarte at anvende op til, under og i kølvandet på BLACK FRIDAY. 

Alle nævnte funktioner fås naturligvis hos ideal.shop! Se vores priser og pakker her

1. Lav en nedtælling/countdown

Skab "urgency" ved både at lave en digital nedtælling op til selve kampagnens start, men lav efterfølgende også gerne en ny der markerer hvornår kampagnen udløber.

Hos ideal.shop kan du både lave en digital nedtælling med og uden tekst. Benytter du den med tekst, kan du med fordel skrive lidt om hvilke besparelser kunden kan forvente eller måske endda linke direkte til udvalgte varer eller kategorier, der kommer på tilbud.

På den måde kan kunden nemt lave sit præ black friday research. 

2. Tydelige fragtpriser på ALLE sider

Benyt en top- eller bund "bar" til at fremhæve dine fragtpriser, som en god og informativ service over for kunden.

Det kan ALDRIG betale sig at skjule fragtpriserne og først lade dem komme til syne i check-out. Det skal være nemt og bekvemt for kunden at handle hos dig, så hvis denne meget relevante information ikke serveres hurtigt, så giver det i mange tilfælde et dårligt indtryk og så hopper kunden videre til et andet alternativ.

Vær ekstra synlig omkring dine fragtpriser og vurdér om det kunne forbedre din konkurrenceevne at tilbyde "FRI FRAGT" i forbindelse med BLACK FRIDAY kampagnen.

3. Tilbud og rabatter

Unikke prisbesparelser er for den besøgende forventeligt på BLACK FRIDAY. Derfor er et en god idé at lave sig selv et overblik over de rabatter og tilbud der skal køre op til og under kampagnen.

Du kan eksempelvis både lave og uddele rabatkoder op til BLACK FRIDAY - måske endda nogle ekstra fordelagtige rabatkoder til dine VIP kunder eller samarbejdspartnere. Men også mængderabatter og globale tilbud er en god ide i forbindelse med BLACK FRIDAY. 

4. Mersalg

Sørg for at du har gjort dit for at hjælpe et mersalg på vej. Det er ofte også en god service i kundens perspektiv, samt at du holder den besøgende længere tid i shoppen.

Du kan lave flere forskellige muligheder, såsom at tilbyde tilvalg / tilføjelser til varer. Et eksempel kunne være en tandbørste, hvortil du opsætter tandpasta, mundskyld eller for eksempel tandtråd, som en tilkøbsmulighed på selve tandbørstens vareside. 

Men også relaterede varer er en god ide at få sat op. Det kan tage tid at lægge alle de forslag ind, men det er en kæmpe hjælp for kunden at synliggøre andre varer eller services der passer godt til det de er ved at lægge i kurv. Eller tilmed bare minde kunden om, at varen de kigger på evt. også kommer som en del af et sæt eller måske fås på abonnement. 



5. Popups

Anvender du ikke allerede popups eller forbinder du det udelukkende med noget negativt, så håber vi at du vil genoverveje det nu.

Popups er en kanon god funktion, når det handler om at formidle noget værdiskabende til kunden, hurtigt og enkelt. Eksempelvis kan den formidle at kunden kan anvende en given rabatkode i check-out og dermed opnå en fordel. Den kunne også have til formål at indsamle e-mails til nyhedsbrev i bytte for en rabatkode. Men det kunne også være at du brugte den i tiden op til BLACK FRIDAY, bare for at fortælle at shoppen snart bliver fyldt med gode kampagne tilbud.

Mulighederne er mange, men vær særligt opmærksom på din popups opsætning - altså HVORNÅR og HVOR den popper frem. Sætter du den til at blive aktiveret så snart at den besøgende rammer dit site, så er den så godt som spildt og mere forstyrrende end gavnlig. 

6. Opret ordre og send betalingslink til kunden

Dine kunder kan have mange webshops at besøge på BLACK FRIDAY. Derfor kan du med fordel bruge denne funktion til at tage imod bestillinger allerede op til og så de ikke glemmer dig på dagen!

Når din kampagne kører, kan du oprette ordren manuelt selv og derefter sende et betalingslink til kunden på selve BLACK FRIDAY - efter aftale selvfølgelig. På den måde udfører du hele "shopping handlingen" men hjælper dem til at få sin vare på rabat.

7. Sælg gavekort

Du kan være taktisk smart omkring dit salg af gavekort.

Sælg gavekort til din webshop NU her inden kampagnen skydes i gang.

Giver af gavekortet kan så advisere modtager om, at der snart kommer en BLACK FRIDAY kampagne i webshoppen, hvilket betyder at vedkommendes gavekort altså kan række ekstra langt den fredag.

8. Mobilepay, Viabill og Anyday

Du skal hele tiden tænke i hvordan du kan forbedre og optimere den digital serviceoplevelse. Stil dig selv spørgsmålet "hvordan kan jeg gøre det nemmere og mere tilgængeligt for min kunde, at handle hos mig?". 

Betalingsmulighederne spiller her en hel central rolle!

Gør det nemt for dine kunder at handle fra mobilen ved at tilbyde Mobilepay betaling eller lad kunden dele sin betaling op i mindre bidder med eksempelvis Viabill eller Anyday, for at øge det potentielle klientel til din vare.

Et godt eksempel kunne være en kaffemaskine. Det er ikke mange der lige impulskøber en kaffemaskine eller i det hele taget har råd til den, men på rentefri delbetaling bliver det lige pludselig muligt for mange. 

Så du øger altså også chancen for impulskøb i din webshop, ved at tilbyde mobilbetaling og delbetaling. 

9. Abonnementsvarer

Du kan efterhånden købe flere forskellige typer af varer på abonnement, og det kan du særligt fordi det er rigtig bekvemt for shopejer og som regel også nemt og prisbesparende for kunden.

Opret derfor gerne produkter på abonnement, som et alternativ til et engangskøb - hvis det altså giver mening for din produkttype. Husk at du også kan oprette services på abonnement, eksempelvis vedligehold af en robotplæneklipper. 

Jo hyppigere kunden ønsker at modtage varen (og dermed jo hyppigere du må fakturere automatisk), jo større besparelse kan du så give kunden i bytte. 

10. Live chat support

Det er ikke sikkert at du benytter dig af live chat support i din webshop, typisk fordi du er andetsteds i dagstimerne og at webshoppen måske kun er et deltids eller hobbyprojekt. 

Men ikke desto mindre er det super ærgerligt at misse køb i webshoppen, fordi kunden står og mangler et hurtigt svar på et afgørende spørgsmål. 

Få derfor opsat live chat funktionen på BLACK FRIDAY så du ikke misser et salg pga. ubesvarede spørgsmål eller utilgængelig information. Du kan altid fjerne den igen bagefter. 

Prøv ideal.shop helt gratis

Copyright © 2021 ideal.shop. All Rights Reserved.